0

Rezet Sneaker Store & Røde Kors indgår samarbejde

Rezet Sneaker Store er gået sammen med Røde Kors om at inspirere, og sætte fokus på værdien i genbrug. Med målet om at forlænge levetiden på sneakers, bringe andre glæde og gøre en forskel, ønsker vi at give tilbage i en kaotisk tid, hvor næstekærlighed ikke nødvendigvis fylder meget i medielandskabet.
 
Giv dine gamle sko et nyt hjem
Med samarbejdet opfordrer vi alle til at indlevere sine brugte sko - uanset stand - i en nærliggende Rezet Store. Dine gamle sko kan faktisk gøre en forskel for andre, og endda bidrage til positive ændringer i vores verden igennem Røde Kors' hjælpearbejde. 

De indleverede sko, leveres ugentligt direkte til Røde Kors-butikkerne landet over, hvorfra overskuddet går til social arbejde i Danmark samt international nødhjælp.

Vi har gjort det så nemt som muligt at indlevere dine sko, uanset om du er i nærheden af én af vores butikker eller ej;

STEP 1:
Indlevér dine brugte sko i en hvilken som helst Rezet Sneaker Store, eller send dem til os på vores regning. 

STEP 2:
Vi laver et kvalitetscheck på hvert par sko inden vi videregiver dem til Røde Kors. 

STEP 3:
Dine sko vil blive solgt i Røde Kors' 240 genbrugsbutikker, og dermed skabe glæde hos en ny ejer.

STEP 4:
Alt overskuddet går til velgørende arbejde og international nødhjælp.

 

alt
RODE_KORS_COUNTER_02_07_21
ANTAL PAR INDLEVERET SIDEN 1. DECEMBER
Vi har brug for din hjælp
Lad os gå sammen om at indsamle så mange sko som muligt. Vi har alle brugte sko liggende derhjemme. Specielt os - så vi starter. Hjælp os med sprede budskabet, og del dit bidrag til indsamlingen med #becauseweloverødekors

Citat Aske Frederiksen, CEO Rezet Store: "Rezet Store samarbejdet med Røde Kors har en stor betydning for vores personale, for folk der har brug for hjælp og forhåbentligt også vores kunder. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at indsamle så mange sko som muligt, for hermed at give dem til Røde Kors butikkerne. Forhåbentligt kan vi gennem vores indsamling gøre en masse Røde Kors kunder glade, samtidig med at vi støtter op om et godt formål. At kunne give tilbage i en kaotisk tid, hvor næstekærlighed ikke nødvendigvis præger debatten, betyder meget for os. Vi må ikke glemme, at mange har brug for hjælp – specielt op til jul og i en turbulent Corona-tid. Rezet Store har netop selv doneret 270 nye tøj-styles og 230 par sneakers til kampagnen, som forventes at lande i Røde Kors butikkerne på fredag. Hermed forventer vi at kunne samle de første 100.000 kr. ind til Rezet x Røde Kors kampagnen".

Citat Tina Donnerborg, Chef for genbrug hos Røde Kors: "Røde Kors er glade for samarbejdet med Rezet Store. Vi er klar til at sørge for, at skoene får en chance for at blive genbrugt – til glæde for klimaet og til gavn for Røde Kors’ hjælpearbejde. Skoene bliver sat til salg i vores mere end 240 Røde Kors butikker i hele landet."

Hvis du ikke bor i nærheden af en af vores butikker, vil vi stadig meget gerne modtage dine aflagte sneakers. I den forbindelse skal du blot skrive en mail til rodekors@rezetstore.dk og bede om en pakkelabel, som du selv kan printe og bruge til at sende dine sneakers med posten til os.

Vi håber meget på at så mange af vores fantastiske kunder som muligt, vil bakke op om vores samarbejde, ved at indlevere de sko, der ikke bliver brugt til os.

→ Se vores fysiske butikker, og deres lokationer, her

 

Få nyhederne direkte
Vær blandt de første, der får information om de nyeste releases, og få leveret relevante tilbud direkte til din email på ugentlig basis.
 
Tilmeld Newsletter

Kunne du lide artiklen?

Del historien med dine venner!