For afsendelse i dag, bestil inden
02h 00m 50s

 

I anledning af Campus releasen har vi interviewet tre danske Campus entusiaster, som hver især fortæller deres historie om den klassiske sko. De giver et indblik i deres første møde med adidas Campus modellen. Samtidig fortæller de også hvorfor Campus siden har været en af deres favorit sneakers.

 

Q&A Jens Wiinblad Head of Buying / Store Manager, Wood Wood

Hvornår købte du dine første adidas Original Campus? Det er vel 14-15 år siden. I forbindelse med noget outlet salg på Amager, fik jeg fat i et par Campus 2, der er en smule højere i sålen og bredere i silhuetten end en Campus 80's, og normalt ikke er til at finde på det europæiske marked. Det havde jeg ikke kendskab til dengang. Jeg vidste bare det var Adidas og synes de var optur.

Hvorfor er Campus en af dine favorit sneakers? Det er en simpel sko, der går til de fleste ting, fordi den er så enkel i sit udtryk. Og så har den en historie, der på den ene eller anden måde gør den til en klassiker for de fleste folk.

Hvordan bruger du dine Campus? Som nævnt fungerer den til næsten alt, så jeg bruger den i rigtig mange forbindelser. Dog kunne jeg aldrig finde på at bruge den til sport. Der findes mange bedre alternativer.

Campus er ofte overset ift. Gazelle, hvorfor? Det føler jeg egentlig ikke den er. Gazelle er måske en smule mere spiselig på et kommercielt niveau end Campus, på grund af dens lukkede toebox samt mere simple og smalle silhouette. Men når det bliver lidt mere sneaker nørdet, tror jeg egentlig Campus har tendens til at blive værdsat en smule mere end en Gazelle blandt andet pga. dens rødder i hiphop.

 

Peter Toftsø Architect

​Hvornår købte du dine første adidas Original Campus? Aner det ikke, med det er lang tid siden. Hvornår kom de frem? Af de 7 par jeg har nu, købte jeg det første par på et outletmarked i Forum for 6-8-10 år siden. Hvorfor er Campus en af dine favorit sneakers? Jeg er til Stan Smith og Campus, men allermest til Campus '80. De er begge klassiske men Campus er lige det slankere.

​Du samler på forskellige Campus releases, hvilken er din favorit? Favoriten er mine to par '80s i mesh, men de er godt gået til og falmet i farven, så de får ikke så mange meter mere. Har du en Campus som du gemmer og aldrig kommer til at gå i? Jeg har et par jeg endnu ikke har haft på, Campus '80s Jam Fourness. Jeg fandt dem i NOS i Washington sidste år. De er bare for seje. Hvis min kone Sara ville giftes én gang til, skulle jeg have dem på!

 

Signe Maria Student

​Hvornår købte du dine første adidas Original Campus? Jeg købte mine første Campus på nettet, da jeg var 15 år. Hvorfor er Campus en af dine favorit sneakers? Campus er helt klart en af mine favorit sneaks fordi den er enkel og klassisk og de findes i mange forskellige farver. De har en sindssyg pæn form, især på snuden. Jeg går absurd meget op i hvilken shape snuden har. Så synes jeg også Campus passer perfekt både til en smuk kjole, og til en chiller dag. Jeg anbefaler ofte den model, hvis nogen søger en klassisk og pæn sneaker, som kan gå til lidt af hvert.

​Hvordan bruger du dine Campus? Jeg bruger dem til næsten alt. Når jeg underviser i dans, skal på arbejde, eller til en havefest om sommeren. Hvorfor passer Campus godt til dig? Den passer godt til mig, fordi den giver et frisk pust til diverse outfits. Du går aldrig galt i byen med en Campus, som er klassisk og frisk!

​Campus historien startede tilbage i 80'erne, hvor adidas var i fuld gang med at erobre USA. Her var det især et albumcover til Beastie Boys "Check Your Head" plade, som var med til at skabe en massiv hype omkring den klassiske sneaker.