Anima Sana In Corpore Sano - sundt sind i en sund krop.


Det japanske brand blev startet i 1949, og i kølvandet på Anden Verdenskrig har det traditionsbundne mærke insisteret på at skabe sammenhold gennem sportsånd.

 



 

 


Brandet startede som Onitsuka Tiger efter stifteren Kihachiro Onitsuka, og indtil 1977 var ASICS blot et akronym for et slogan. Alligevel pryder mange Onitsuka Tiger-logoer stadig ASICS’ sko som et vidne om traditionen før brandet blev fusioneret - bl.a. på den klassiske GSM.​


 
Mexico '66

 

ASICS leverede en lang række modeller til OL, og blev særligt kendt for deres Mexico ‘66, som for første gang gør brug af to horisontale streger krydset med to svungne, vertikale linjer på siderne af skoen - siden kendt som ASICS’ logo og varemærke. ​​

 



Med genudgivelsen af både Gel Lyte OG’en fra 1987 og Gel Lyte V’eren fra 1993, holder ASICS liv i Gel-traditionen. Teknologien har efterhånden udviklet sig i nye retninger, og selvom de originale 80- og 90’er-modeller efterhånden ses mere som 
livvsstils-statements end deciderede løbesko, er komforten stadig den mest konkurrencedygtige - også 30 år senere. 


 

GSM’en er inspireret af tennisspillets vintage-rødder. GSM, som står for Game, Set, Match, er garanteret at blive et sommer-smashhit. Et underspillet design, der subtilt matcher både laptoppen på kontoret og espressokoppen under gåturen


Skoene repræsenterer banebrydende modeller i ASICS linje. Gel Lyte OG’en var den mest tilgængelige Gel-sko, mens Gel Lyte V’eren for første præsenterede en sok-konstruktion, hvor en neopren-pløs skaber en glidende overgang og er syet sammen med sålen.


 

ASICS OG GEL-TEKNOLOGIEN


Siden kom ASICS Gel-teknologi, som markerer et nybrud i både mærkets og løbeskoens historie. Sålerne blev udviklet i ‘86 og sås første gang på GT II’eren. Til sammenligning udkommer Nikes første sko med Air-unit i ‘87, og de to teknologier bliver til stadighed sammenlignet og debatteret - mest fordi det er to af de eneste, der har kunnet stå model til tidens tand. Men hvor luftpuderne var skabt for letvægt og bedre bounce, er ASICS’ Gel-systemer injiceret i sålen for at absorbere fodens møde med jorden. Teknologien har i årevis været foretrukket til løbeturene rundt om søerne og i Danmarks duvende terræn, fordi Gel-sålerne ikke kun skaber maksimal komfort, men også forhindrer skader.