Milano er en af Europas ældste modedestinationer, og ikke mindst for sneakerfans. Den norditalienske by lagde hus til New Balance’s lancering af MS574AW og Rezets content team tog med.

 



 

 


 

Vi havde 24 timer i Milano og gennemsøgte byen for at finde 5 steder (plus lidt ekstra) som du skal besøge hvis du lægger vejen forbi - bare rolig, der er både sneakers, pasta og drinks.

 



 


 

Duomo di Milano

 

Milanos domkirke er byens varemærke og den imponerende kirke er bestemt også et besøg værd - hvis du absolut skal have en dosis historie. Kirken er tegnet af blandt andre Leonardo Da Vinci og selvom byggeriet blev påbegyndt i 1386, stod den først færdig i starten af 1960’erne.

 

 

Adresse : Piazza del Duomo, 20122 Milano MI, Italien
 



 


 

Shopping

 

Milano er kendt for god shopping og spektakulære butikker. Vores ubesejrede favorit er streetwear butikken Slam Jam som har et imponerende udvalg af tøj fra brands som Palace, Know Wave, Off White og NGBH, samt hyldevis af sneaker heat fra New Balance, adidas consortium, Nike Lab, Hi-Tec og Asics. New Balance åbnede sidste år en kæmpe flagship i Milano som har et stort udvalg af sneakers og særligt UK og US modeller som 990, 991 og den særlige Porto Nueva version som er lavet særligt til den Milanesiske butik.

 

 

Adresse : Slam Jam, Via Giovanni Lanza, 1, 20121 Milano MI, Italien
Adresse : New Balance, Unicredit Tower, Piazza Gae Aulenti, 1, 20124 Milano MI, Italien
 



 

 


 

Skal du shoppe mere? Så er her et par andre destinationer, vi synes du skal kigge forbi:

 
NikeLab, Via Statuto, 18, 20121 Milano MI, Italien
Acne Studios, Piazza del Carmine, 6, 20121 Milano MI, Italien
10 Corso Como, Corso Como, 10, 20154 Milano MI, Italien
 



 


 

Pasta

 

En af de vigtigste ting, når du er i Italien, er at få fyldt dine pastadepoter op, så du har energi nok til at shoppe videre. Vi anbefaler trøffelpasta på Osteria Stendhal.

 

Adresse : Via Ancona, 1, 20121 Milano MI, Italien
 



 


 

Gelato

 

Italiensk gelato er et must når du er på disse sydlige kanter. Du finder gelaterias over alt i byen, så hold dig ikke tilbage fra at prøve dem alle.

 



 

 


 

Hydration

 

Det er vigtigt at holde sig hydreret når du er i varmen. Italien er kendt for de bedste aperitivos, så sørg for at holde dig kørende på Campari tonic og espressos. To gode klassikere som de fleste steder ikke kan fucke op.