0

Reebok Club C x Betty Bass

Betty Bass

Betty Bass

Sanger & musiker

En hyldest til den nye generation af creative, conscious, colorful, og curious unge profiler. Kampagnen omfavner forskellighed, og prøver at udforske emner og stil, der går dybere end køn og beskæftigelse.
 
Den sætter fokus på den alsidige Generation Z(C) gennem inspirerende temaer, der starter med bogstavet ‘C’. Vi zoomer ind på en håndfuld unge profiler med hver deres talent og værdier, og giver dem et talerør, hvor de kan fortælle om deres historier, motivationer og inspirationer.

Creative

“Kreativitet er for mig en frihed til at udtrykke mig. Musikken har givet mig et frirum til at få nogen af de ting der vejer og fylder ud af mit system. Der er dog ting som kan forstyrre min kreative proces — f.eks. hvis der er forventninger eller krav til mig, som jeg føler er forkerte eller som jeg ikke forstår. 
 
“Det handler om at være i en tryg tilstand, hvor jeg føler at der er plads til at jeg kan udfolde mig, og at de mennesker jeg samarbejder med er på bølgelængde med mig. De behøver ikke at være enige, men de skal alligevel kunne forstå det sprog jeg taler igennem min kreativitet.”

 

Caring

“Jeg tror det er vigtigt at finde dine mennesker — de mennesker som løfter dig op, støtter dig og sørger for at du er den bedste version af dig selv. Det giver mig så meget drive og energi at have en omgangskreds som jeg stoler på, og som kan rumme mig.”
 
“Mine relationer er vigtige for mig; min familie, min kæreste og mine venner. De mennesker som er omkring mig, betyder utroligt meget for mig. Min familie er stor, og vi har et stærkt sammenhold. Vi har et sommerhus i Sverige, hvor vi holder ferie sammen hver sommer, og vi er omkring 40 familiemedlemmer, hvor den ældste er 89 og den yngste er baby.”
 
“At relationer kan være svære, men også kan være værd at kæmpe for, er noget vægter højt i mit personlige liv og i min musik. Jeg vil gerne formidle mine følelser og tanker omkring det at være menneske i samspil med andre mennesker.”
 

Capable

“Jeg har aldrig tvivlet på om jeg havde lyst til at lave musik, jeg har altid sunget og har altid vidst at det er min store passion — jeg har mere været i tvivl om jeg turde. Det har været meget overvældende for mig at springe ud i musikbranchen. Det har altid været en stor drøm for mig gennem hele mit liv, og lige pludselig sidder jeg midt i det. Det er meget surrealistisk og meget dejligt.”

 

Colorful

“Jeg elsker at eksperimentere med min stil og mit look. Jeg har virkelig prøvet mange ting af igennem årene, så mit skab er proppet med alverdens ting og sager. Det handler bare om at have det sjovt med sin stil. Jeg er helt klart meget inspireret af 90’er RnB viben.”

 

What’s next?

“Mit debutalbum ‘Grown’ udkom i foråret, så jeg spiller lige nu forskellige steder i landet. Det er dejligt endelig at kunne komme ud og møde mit publikum. Det næste “store” jeg skal er at jeg skal spille i VEGA d. 30. Oktober. Og så arbejder jeg altid på nye spændende ting og sager — så stay tuned.”
alt

Kunne du lide artiklen?

Del historien med dine venner!