girl power i paris

 

I anledningen af Nike’s seneste kampagne “Nike Beautiful x Powerful” samlede de en hel weekend en række entreprenante, selvstændige kvinder i Paris for at præsentere dem for kampagnens budskab. Women’s Director i Rezet Sneaker Store, Frederikke, var en af de heldige til at blive inviteret med - som den eneste repræsentant fra det skandinaviske marked. Ud over at blive sat ind i, hvad hele denne nye vinkel på en Nike kampagne drejede sig om, fik hun også muligheden for at hænge ud med de “influencers”, som Nike havde valgt at invitere med til det store event. Læs med nedenfor, og få et indblik i de kvindelige personligheder, der er med til at definere, hvad det hele handler om i “Nike Beautiful x Powerful”.

 



 

 


 

girl on kicks

 

Sanne er grundlægger af bloggen og “instagram”-bevægelsen Girl on Kicks. Hun har en forkærlighed for guld (hvem sagde Air Max 97?) og streetwear. Over 20.000 sneaker elskende piger har delt deres daglige snapshots af sneakers under #girlonkicks. Hendes umiddelbare og lidt rå attitude understreger en helt og aldeles cool personlighed.

 

Følg Sanne på instagram her.

 


 

passion for sneakers 

 

Saskia van Hofwegen startede sidste år en af Amsterdams få girls-only sneaker butikker, nemlig Maha Amsterdam. Saskias egen passion for sneakers skinner igennem hendes udvalg i butikken, men også hendes egen samling er meget misundelsesværdig. Check hende og Maha ud ved at følge linket her. Og glem ikke at svinge forbi butikken næste gang du er i Amsterdam - Saskia og hendes mand står klar til at byde velkommen i deres nyåbnede butik, Maha Amsterdam.

 



 

 


 

The Goaldiggers Club 

 

Eve Tomaszewski er grundlæggeren af online universet The Goaldiggers Club, der samler entreprenante og motiverede kvinder fra hele verden gennem online content og ved events i verden over. Hele tankegangen bag denne inspirerende “Club” ligger i direkte forlængelse af tankegangen bag “Nike Beautiful x Powerful” - en inspiration til alle kvinder om at sætte sig et mål, og gå målrettet efter det.

 


 

the newsroom 

 

Frederikke er som nævnt tidligere Women’s Director her i Rezet Sneaker Store. Hun står bl.a. for at købe ind, og sørger også for, at der er nyheder om de vigtigste releases her i Rezet Sneaker Store. Følg med her på sitet i vores "Newsroom", hvor vi poster nyheder og kampagner - og fang os også på de sociale medier Instagram og Facebook.